Speedfoto – Februar 2016

Speedfoto – Februar 2016

Vi har før haft speedfoto på programmet. Hvis du ikke kender det, så er konceptet, at en person tager en kasse ting med, vi indeles i hold, og så har hvert hold 15 minutter til at tage et billede baseret på ting fra kassen. I aften ændrede vi lidt på konceptet - Vi havde tre kasser med ting, så hver gruppe skulle levere tre billeder til slut. Mange var skeptiske, men resultatet var godt og stemningen var høj. Nedenunder kan du se resultatet af aftenen.  
Stacking

Stacking

Erik Kristian Nüsser gav et godt indlæg om stacking i klubben. Spørgsmålet 'hvordan' blev gennemgået, både hvordan man tager billederne, men også hvordan man sætter billederne sammen bagefter. Desuden blev der diskuteret, hvor man kan bruge det. Oplægget blev fulgt op af nogle praktiske øvelser, hvor folk selv skulle tage billeder der kunne stackes. Folk kastede sig over alt fra små plastik fly, et objektiv eller et par briller.
Generalforsamling 2016

Generalforsamling 2016

Generalforsamlingen blev afholdt på Ålykkegade 43, med en stor del af klubbens medlemmer fremmødt. Referatet fra generalforsamlingen ser ud som følger. Ad 1) Valg af dirigent. Pia Langhoff blev valgt til dirigent Ad 2) Formandens beretning. Frank Andersen takker af efter 7 år som formand. Det gjorde han på behørig vis med en kort beretning om tiden siden starten af fotoklubben. Han træder tilbage efter et langt formandskab der har drevet klubben til der hvor vi er i dag, men nu er det på tide at få nogle nye kræfter ind. Sidst men ikke…
Månedens billede – Februar 2016

Månedens billede – Februar 2016

Det blev en noget mindre tilslutning der var til månedens forsidebillede. Jeg tror alle har haft travlt med, at finde billeder til den snarlige udstilling vi skal have. Alligevel blev det til 7 billeder, som du kan nyde her.