Skip to main content

Kim Hansen

Personlig præsentation

Én tilværelse – to tidsaldre.

Én tidsalder før 2017 – og én efter.

Den første startede, da jeg blev konfirmeret, og som så mange andre drenge fik jeg et kamera. Det blev byttet Blå Mandag. Kodak Instamatic med terningeblitz var ikke lige noget for mig.

Jeg købte Canon i stedet – og har brugt Canon siden. Masser af snapshots, dejlige mennesker, fed natur, men ingen særligt gode billeder. De var jævnt kedelige. Men det var nemt. Den grønne knap (automatik) var standard. Ingen leg med ISO, lukkertid eller blænde. Jeg prøvede at læse manualen, men forstod det ikke rigtigt alligevel. Den grønne knap forblev standard.

I 2017 bliver jeg medlem af Kolding Fotoklub – og en ny tidsalder begynder.

ISO, hastighed og blænde kommer i brug, og jeg lærer og forstår. Forskellige programmer tages i brug, og belysning, komposition, opstilling i alle mulige situationer er nu blevet ganske sjove udfordringer.

Det er ret fedt faktisk – selv med et ganske almindeligt kamera.

I dag fotograferer jeg alle mulige motiver – makro, portrætter, natur, sport, leg med lys og vand. Alt afhængig af vejr og humør. Fælles er dog, at de tager udgangspunkt i humor og et positivt udtryk, men absolut også må give stof til eftertanke. Særligt har jeg lært, at jeg aldrig må vente på det perfekte motiv, for så får jeg ingen gode fotos. Nu har jeg sluppet hæmningerne og skyder løs – og så sorterer og redigerer jeg bagefter.

Fotoklubben er et dejligt sted at komme. Jeg ser, jeg lytter, jeg lærer – hver eneste gang. Det er en læringsproces, der aldrig stopper. Og øvrige medlemmer giver masser af gode råd, vejledning – og ikke mindst konstruktiv kritik. Og så er de ganske rare at være sammen med.

Måske skal du kigge forbi og give det en chance – vi er nok slet ikke så forskellige.

Bedste hilsner

Kim.

Et billede jeg holder af

Kontakt

Har du lyst at høre mere, så er du velkommen til at kontakte mig på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Min personlige portfolio:

Billederne herunder er min personlige portfolio med billeder, der betyder noget særligt for mig.

Jeg lægger vægt på humor og et positivt udtryk, men også fotos, der giver anledning til eftertanke.

Leg med lys

Iskugle 1,25 m Ø. 7500 år gammel is 

Leg ned ISO-værdien.

Portræt med flash

Et tur under Storebælt. Fantastisk byggeri.

Linjer

D-dag 6.8.1944, Normandiet.

S/H, kontaster og drama

Sportsfoto.

Finale Odense mod Midtjyske. Flot og enorm underholdende.

Stolte drenge - ikke noget at sige til det.

En dejlig fotoaften i Haderslev Dyrepark

Snedronningen

Natfoto med svagt nordlys