Kolding fotoklub er en klub for alle der er interesserede i foto. Det vigtige for os, er at vi kan lære af hinanden, og alle er velkomne i klubben uanset om du er begynder eller erfaren og dit udstyr (selvom det kan være sjovt) er heller ikke vigtigt, det eneste krav er, at du har lyst til at lære mere om foto.

For nu lige at blive højtravende et øjeblik, så er vores vision:

Vi skal være et synligt samlingspunkt for, bosiddende i nærheden af Kolding, hvor medlemmerne udvikler deres fotografiske kompetencer igennem klubbens aktiviteter

Og vores mission lyder som:

Vi skal skabe et aktivt miljø i fotoklubben, hvor vi øger medlemmernes fotografiske kompetenceniveau hele vejen fra ide til færdig præsentation via udfordrende, men opnåelige aktiviteter der er rettet mod at kunne fremvise det endelige resultat.

Vi har altid en række aktiviteter på programmet, hvis gennemgående tema er foto, og så vidt muligt gælder det om at vi skal have et kamera i hånden eller diskutere de billeder vi lige har taget ud af kameraet. Disse aktiviteter inkluderer:

  • Vi er ude at fotografere enten med frit eller fastlagte emner.
  • Vi har interne konkurrencer både store og små – inklusiv konstruktiv kritik af de indsendte billeder
  • Vi laver udstillinger af vores billeder offentlige steder
  • Vi kigger på nye teknikker
  • Vi inviterer andre fotografer ind, som kan fortælle om deres  erfaringer

Udover vores normale klubaftner, vil der i løbet af året være en række andre mere eller mindre formelle arrangementer i klubben, så som workshops i weekenden eller at vi mødes til et foredrag hos en anden fotoklub.

Hvor og hvornår mødes vi?

Klubben holder til på

Ålykkegade 43
6000 Kolding

Normalt mødes vi onsdag aften kl. 18.30, men tjek programmet for at se vores specifikke aktiviteter.

Kontakt os

Du kan også kontakte klubben ved at skrive eller ringe til en af følgende personer

Frank Andersen, telefon 51 90 31 54, email: info@koldingfotoklub.dk

Kontingent

Det årlige kontingent er på 500 kr. Sker indmeldelsen efter 1. august er kontingentet for resten af året 250 kr.

Kontingentet gælder indtil generalforsamlingen, som ligger i Februar.

Pengene kan indbetales på klubbens konto i Sydbank 7040 1472041, men det er også muligt at betale til kassereren på en klubaften.

 

Passivt medlemsskab

Passivt medlemsskab er for personer der gerne vil støtte klubben, men ikke har mulighed for at benytte klubben aktivt.

Kontingentet for et passivt medlemskab udgør 200 kr. årligt. Passive medlemmer må deltage 6 gange om året på almindelige mødeaftener og må ikke deltage i workshops eller andre arrangementer. Passive medlemmer har ikke stemmeret på generalforsamlingen.

Passive medlemmer har på et hvert tidspunkt ret til at blive aktivt medlem ved at betale forskellen imellem de to medlemsskaber.